Det gode liv afhænger af mange forskellige faktorer. Faktorer som bedst kan samles under overskriften BEHOV!
Behov er noget særligt – Nemlig det vi har BRUG for!
Behov indeholder det vi er NØDT til, men kun i sjældne tilfælde, det vi har LYST til.
Et godt eksempel er behovet for ernæring. Det dækker over, at vi har brug for nærende føde og drikke, hvor lysten måske vil gå efter en stor saftig baconburger og cola, som vil give os meget lidt næring, mens en gang hamburgerryg med kartofler, grøntsager, sødt og surt og sovs vil levere væsentlige proteiner, fedtstof og kulhydrater; altså varieret næringsindhold, som vi netop har brug for.
Behov handler om det, der er “godt” for os – Det der “nærer” os! Næring er essentielt i “det gode liv“!
Næring er det vi vokser af; det bringer os velvære og tilfredsstillelse. Når vi eksempelsvis kigger på planter, taler vi om næringsrig jord, fordi det er nødvendigt for at planten trives og vokser sig stor og stærk. Forskere har undersøgt nøje hvad hvilke planter har brug for og vi ved hvad der skal være i jorden af mineraler, kalk, kvælstof osv. Man ved idag præcis hvad, der skal til for, at en plante bliver mere grøn, noget større, mere sød i smagen osv. Den viden bruger planteavlere til at forædle planter. Spørgsmålet er nu om forædlingen er sundt for planten…. Vi har nok alle prøvet at købe en flot plante og så haft svært ved at holde liv i den – Nogle planter vokser i dag op i vilkår, som gør dem hurtigt store og meget grønne, men med et kort liv til følge…. Forædling er altså noget andet end “næring”, da det ikke nødvendigvis er godt for planten.
Med mennesker er det ligeså; forskere har nøje undersøgt hvad der nærer et menneske; hvad skal til for at mennesker trives. Lige fra fosteret ligger inde i mors og indtil mennesket er tusse gammelt.
Hvad nærer et menneske? Hvad skal der til for at et menneske trives?
Evnen til Tilknytning har afgørende indflydelse på menneskets Trivsel
Tilknytningstraumer opstår, når du som barn ikke oplever den tryghed, omsorg og følelsesmæssige kontakt, du har brug for fra dine nærmeste voksne. Det kan være, at dine behov blev overset, at du blev mødt med vrede eller kulde, eller at der var uforudsigelighed i relationen. Disse oplevelser sætter spor i dit nervesystem og i den måde, du senere knytter dig til andre mennesker.
Den manglede tryghed eller følelsesmæssig kontakt som barn, kan gentage sig i dine relationer som voksen. Disse tilknytningstraumer kan gøre det svært at stole på andre og føle dig elsket.
Som voksen kan du opleve, at det er svært at stole på andre, at du trækker dig i nære relationer, eller at du bliver meget afhængig af andres bekræftelse.
Tilknytningstraumer handler ikke om én stor begivenhed, men om gentagne oplevelser af følelsesmæssigt svigt og manglende følelsesmæssig kontakt.
Når du har tilknytningstraumer, kan dine relationer som voksen føles utrygge og konfliktfyldte. Du kan have svært ved at sætte grænser, udtrykke dine behov eller stole på, at andre vil dig det godt. Disse erfaringer fik du ikke med i livet. Måske reagerer du med afstand, når nogen kommer tæt på, eller du bliver meget bange for at blive afvist og forladt.
De tidlige barndomsoplevelser kan få dig til at tolke andres adfærd som farlig eller afvisende, selv når det ikke er tilfældet. Det kan skabe misforståelser og gøre det svært at opbygge stabile og nære relationer.
Tilknytningstraumer kan i voksenlivet vise sig på mange måder:
Du føler dig ofte alene, selv når du er sammen med andre.
Du har svært ved at stole på, at andre vil dig det godt.
Du oplever angst eller uro i nære relationer.
Du trækker dig, når du har brug for støtte.
Du bliver meget påvirket af kritik eller afvisning.
Disse mønstre er ikke tegn på, at der er noget galt med dig – det er beskyttelsesstrategier, du har lært for at klare dig og overleve en barndom uden følelsesmæssigt stabile og tilgængelige voksne. Men de står nu i vejen for den kontakt og nærhed, du længes efter.
Hvordan kan jeg arbejde med mine traumer?
Det første skridt er at blive bevidst om dine mønstre og reagere med venlighed over for dig selv. I terapi kan du få støtte til at forstå, hvordan dine oplevelser har påvirket dig, og hvordan du kan begynde at skabe nye måder at være i relation på.
Gennem samtale, nærvær og tryg kontakt med mig kan du gradvist begynde at hele de gamle sår og opbygge mere tillid – både til dig selv og til andre. I terapi med fokus på traumebehandling arbejder vi nænsomt med at regulere nervesystemet og skabe nye erfaringer med tryghed og kontakt.
Veje til heling og bedre relationer
Heling af tilknytningstraumer handler om at skabe nye erfaringer med tryghed og kontakt. Det kræver tid, tålmodighed og støtte.
I terapi tilbyder jeg dig et trygt rum, hvor du bliver mødt med forståelse og respekt – og hvor du kan begynde at udforske dine følelser og behov uden at blive dømt eller føle dig forkert og utilstrækkelig.
Gennem arbejdet med dine traumer kan du lære at regulere dine følelser, sætte sunde grænser og opbygge mere stabile relationer. Du kan begynde at mærke, at du har værdi – og at du fortjener kærlighed og omsorg.
Sådan kan du arbejde videre med dine relationer
Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst her, er du ikke alene. Mange mennesker bærer på gamle sår og en sårbarhed, som gør relationer svære.
Det er muligt at arbejde med det – og det er aldrig for sent. Som psykoterapeut tilbyder jeg et trygt og nærværende rum, lige så længe du har brug for det, hvor du kan udforske dine oplevelser og finde nye veje i dine relationer. Sammen kan vi arbejde på at skabe mere ro, kontakt og livsglæde.
Hvornår opstår tilknytningstraumer?
Tilknytningstraumer opstår tidligt i livet og gentages gennem barndommen, når vi er allermest afhængige af vores omsorgspersoner og kun har vores forældre at spejle os i.
Senere, hvis vi oplever svigt i nære relationer, reagerer vi med barndommens overlevelsesstrategier i parforholdet, og vi kan blive fuldstændig uforståelige for vores partner.
Tilknytningstraumer handler ikke kun om fysiske overgreb eller tydelige traumer – det er oftere fraværet af følelsesmæssig kontakt, trøst og forståelse. Alt det, der manglede i barndommen: at blive set, hørt og mødt som dig.
Når du som barn blev mødt med kulde eller manglende forståelse for dine følelser, kan du komme til at undertrykke dem og føle skam. Det kan følge dig ind i voksenlivet og gøre det svært at være i kontakt med dig selv og andre. Skammen kan lamme dig og give følelsen af ikke at være god nok, ikke værd at elske eller ikke i stand til at skabe tætte relationer.
